Vi var meget spændte, for vi vidste ikke, hvad han kom fra
Akeru har gået sin første runder i anlægget i Knuthenborg. Foto: Knuthenborg
Foto: Knuthenborg
Den ukrainske hanløve Akeru kom til Danmark fra Poznan Zoo for to uger siden og er allerede faldet så godt til, at han nu har indtaget de store arealer i Knuthenborg.
KNUTHENBORG: Europas største tigeranlæg i Knuthenborg Safaripark er nu blevet en løve større, idet den treårige hanløve Akeru, der oprindeligt kommer fra Ukraine, nu er blevet lukket ud i en del af anlægget.
I en pressemeddelelse fra Knuthenborg fortæller parken, at løven stortrives og allerede går rundt og snuser til træer, græs og duftene af hunløverne, som tidligere har gået i anlægget.
Det er blot 10 dage siden, Akeru kom til Danmark fra Poznan Zoo i Polen, men han er faldet godt til og bevægede sig nysgerrigt ud i anlægget, så snart lågen derind blev åbnet.
Meget interesserede
Meldingen er, at både tigerne, de tre andre hanløver og især de tre ukrainske hunløver var meget interesserede, da det nyeste medlem i anlægget kom ud. Dyrene er endnu ikke sat sammen endnu, men det vil ske på et tidspunkt, lyder det.
- Vi var meget spændte, da vi ikke ved, hvad han kommer fra i Ukraine, og han har i Poznan Zoo ikke været ude i et stort udendørsanlæg. Akeru agerede, som en hanløve ville gøre i det vilde, da han trådte ud i det store anlæg; han gik runder og markerede, at han nu var ankommet.
Vi var meget spændte, da vi ikke ved, hvad han kommer fra i Ukraine,
Therese Hård, zoologisk- og veterinærchef, Knuthenborg
- Specielt de tre hunløver var meget opmærksomme og blev endnu mere rolige, nu de ved, at der er kommet en hanløve til flokken. Vi observerer deres adfærd i den kommende tid, og så må vi se, hvornår de er klar til at blive lukket sammen, siger dyrlæge Therese Hård, der er zoologisk- og veterinærchef i Knuthenborg og så gode tegn allerede fra første færd i det nye anlæg.
Kan ses fra gangbroen i parken
Direktør i Knuthenborg, Christoffer Knuth siger:
- Der er desværre fortsat behov for at evakuere løver som følge af krigen i Ukraine. Vi er derfor glade for, at det gik rigtigt fint med at lukke ham ud i det store anlæg. Det giver en god tro på, at vi kan lykkes med at hente endnu flere løver til Knuthenborg, som kan få et godt liv i trygge rammer.
Løverne og tigrene går alle i Tigerskoven i opdelte områder og kan alle ses fra gangbroen, som er fem meter oppe i luften.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned