Vikimas gode spinat skal da ikke bare gå til spilde
Værsgo - Frisk spinat i lange rækker. Allerede fra tirsdag morgen var der godt gang i den gratis selvpluk. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Frøproducenten har valgt at lade folk plukke gratis spinat - i stedet for bare at fræse den op.
John KarlsenJohnKarlsen
OffentliggjortSidst opdateret
HOLEBY - Jeg er overvældet.
Det siger direktør Kim Nielsen, Vikima Seed, efter at have set modtagelsen af virksomhedens tilbud til lokalbefolkningen: gratis spinat til alle.
Baggrunden for det gode tilbud er, at frøvirksomheden hvert år efter høsten af spinatfrøene evaluerer udbyttet ved at så spinaten i et drivhus overfor virksomheden på Industrivej.
Her vokser den så frem og beviser overfor både kunderne og Vikima selv, at de landmænd, der har stået for dyrkningen, har gjort det godt.
Derfor står der nu række efter række med struttende spinat.
Annonce
- Den er så flot, at det er synd bare at pløje den ned, siger Kim Nielsen, der forleden så en kok i TV efterlyse god og frisk spinat.
Den står lige her i Holeby: klar til selvpluk i tidsrummet klokken 7 til 15 - med fredag 13. som sidste dag. Derefter bliver det hele fræset op, og jorden dampes med 80 grader helt ned til 10 centimeter under jordoverfladen: Så er drivhuset renset, til det skal i brug igen.
Værsgo og spis - Vikimas direktør Kim Nielsen står her med en af de mange forskellige spinatsorter i drivhuset: en langstilket, som man godt kan lide den i Japan. Men her står også den mørke og lidt tykbladede, som de holder af i Korea, og mange andre slags spinat: naturligvis også gamle danske sorter. Bag Kim står souschefen i Vikimas lager, Michael Olsen - det er ham, der holder lidt øje med, at selvbetjeningen i drivhuset fungerer, som den skal. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen/arkiv
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker