Vil finde 50 millioner på nidkær bogføring
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Kommunens overskridelse af servicerammen kommer formentlig ikke til at påvirke borgerne, siger kommunaldirektør.
LOLLAND Som Folketidende skrev forleden, står Lolland Kommune til at overskride servicerammen med cirka 50 millioner kroner for 2019.
For at undgå en sanktion i 2020 har borgmesteren derfor bedt kommunaldirektør Thomas Knudsen om at bremse op i forhold til det kommunale forbrug.
Men det betyder ikke besparelser, forklarer kommunaldirektøren.
- Hvis vi kan lykkedes med at lave en opbremsning i organisationen, kan vi forhåbentlig finde det beløb, der er tale om, siger Thomas Knudsen.
Læs artiklen: Står til sanktion på 30 millioner
Indtil videre er der plus på regnskabet for 2019, men de penge, der er sparet på eksempelvis arbejdsmarkedsudvalgets område, kan ikke bruges til at nedbringe serviceramme-overskridelsen. De kasser må ikke blandes sammen.
Så der skrues på andre håndtag. Det kan være, at vedligeholdelsesprojekter og IT-anskaffelser udskydes til 2020-regnskabet, eller at små anlægsprojekter, som vanligvis føres ind under servicerammen, nu bogføres under anlæg.
- Det er de samme penge, vi bruger. De posteres bare anderledes i forhold til servicerammen. Det handler om at være nidkær. Vi går gennem det hele med en tættekam. Det kræver naturligvis ressourcer, men det er godt givet ud i forhold til de to alternativer: Ansættelses- og indkøbsstop, som jeg helst ikke vil ud i, siger Thomas Knudsen.
Her hentyder han blandt andet til de mange vakante lederstillinger på skole- og dagtilbudsområdet, der helst skal besættes nu og ikke i 2020.
Kommunaldirektøren vil anbefale politikerne at lave et realistisk budget med en god buffer op til servicerammens grænse, så der ikke også skal trædes så hårdt på bremsen i 2020.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde