Lolland Kommune foreslår at lave et fuldt tilslutningsanlæg til Sydmotorvejen her ved motorvejsbroen på Ringsebøllevej Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Efter politisk behandling i Lolland Kommune skal forslaget sendes til Transportministeriet
John KarlsenJohnKarlsen
OffentliggjortSidst opdateret
RØDBY Lolland Kommune er på vej med et forslag til en anden placering af det sydligste tilslutningsanlæg til den kommende Femern-motorvej end den, der er med i anlægsloven for Femern Bælt-projektet. I stedet for at lave et udbygget anlæg ved Ottelunde sydøst for Rødby er et forslag om at lave et tilslutningsanlæg øst for Rødby på vej til politisk behandling.
- Forslaget er tænkt som en forbedring af forbindelsen til den kommende jernbanestation ved Ladhavevej, og til Rødby, siger formanden for teknisk udvalg, Gert Mortensen.
Onsdag kommer forslaget til første politiske behandling i kommunens tekniske udvalg.
Med den kommende Femern Bælt-forbindelse forsvinder den nuværende til- og frakørsel til motorvejen i Rødbyhavn. Motorvejen rykker med tunnelen længere østpå og skal på det første stykke på land først give plads til betalingsanlægget, inden billisterne kan køre af og på.
I forbindelse med anlægsloven for tunnelen er det vedtaget, at et nyt tilslutningsanlæg skal placeres ved Ottelunde - med tilslutning til det lokale vejnet via Ottelundevej.
Annonce
I Lolland Kommune er man ikke begejstret for det forslag.
- Det medfører, at tilslutningsanlægget ikke understøtter en hensigtsmæssig afvikling af den lokale trafik, og især ikke trafikken til og fra Rødby, Holeby og den nye togstation, lyder den kommunale forvaltnings vurdering overfor politikerne.
- Derudover er det kommunens overordnede vurdering, at denne udformning af tilslutningsanlægget er uhensigtsmæssig både i forhold til fremkommelighed og trafiksikkerhed, lyder vurderingen.
I mellemtiden har kommunen haft det rådgivende firma Niras til at se på en bedre løsning, og forslaget herfra er dels at bevare en del af det oprindelige forslag ved Ottelunde - men kun med til- og frakørsel mod Rødbyhavn ad den gamle motorvej. Desuden et fuldt tilslutningsanlæg ved Ringsebøllevej til betjening af både byerne og jernbanestationen.
Det kommunale forslag omfatter i øvrigt også den pendler-parkeringsplads, det oprindelige forslag ikke har med.
Efter teknisk udvalg skal også byrådet se på forslaget, inden det kan sendes til Transportministeriet "til videre behandling".
Kommunens forslag: Et mere simpelt af- og tilkørselsanlæg ved Ottelunde - og et fuldt tilslutningsanlæg ved Ringsebøllevej, så der også er bedre tilslutning til den nye jernbanestation nederst til højre. Foto: Lolland Kommune/grafikLolland Kommune/grafik
Det nuværende forslag til et nyt tilslutningsanlæg 50 kalder kommunen "uhensigtsmæssigt både i forhold til fremkommelighed og trafiksikkerhed". Foto: Femern A/S - Implementeringsredegørelse/grafikFemern A/S - Implementeringsredegørelse/grafik
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde