Vil give center lov til at udvide butiksarealet
Lokalplanforslaget giver Maribo Storcenter A/S mulighed for at udvide den butik, der ses nederst i det felt, der er markeret med en hvid streg, og som er omfattet af lokalplanen. Foto: Fra kommunens lokalplan/grafik
Fra kommunens lokalplan/grafik
Detailhandelsanalyse: Det kan gå ud over eksempelvis Netto i naboby.
MARIBO Med et forslag til en ny lokalplan vil Maribo Storcenter A/S, Herning, få lov til at udvide den tidligere Fakta-butik ved siden af brugsen med 500 kvadratmeter, så butikken bliver på 1.250 kvadratmeter.
Maribo Storcenter har henvendt sig til kommunen med ønsket om udvidelse efter problemer med at leje den butik på 750 kvadrtatmeter ud, som Coop-kædens Fakta forlod sidste år.
I sagsfremstillingen gør kommunens administration opmærksom på et dilemma: Ifølge den detailhandelanalyse, som blev udarbejdet sidste år, vil en udvidelse af dagligvarebutikken i Maribo betyde afvikling af den lokale dagligvarehandel i eksempelvis Rødby.
- Men vi vil gerne være erhvervsvenlige, siger formanden for kommunens tekniske udvalg, Gert Mortensen (S), i forbindelse med udsendelsen af lokalplanforslaget i høring.
Lokalplanforslaget fastslår blandt andet, at den sydlige nabo til Fakta-delen af centret, Vesterbrogade 10, er bevaringsværdig.
Foreløbig er lokalplanforslaget i høring til 6. juni.
Maribo Storcenter blev etableret i 2009 og huser i dag SuperBrugsen og Jysk. Selskabet bag storcentret havde sidste år en faldende omsætning - men dog stadig et resultat på to millioner kroner.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned