Vil prøve noget andet
Nu kan du ikke bare købe aviser, lotto og tobak i Torvekisken - Marianne Jørgensen har sat hele molevitten til salg. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Marianne Jørgensen har sat Torvekiosken i Rødby til salg. I forvejen er biograflokalet i samme bygning netop blevet solgt.
RØDBY - Jeg vil gerne prøve noget andet.
Det siger den 53-årige Marianne Jørgensen, efter hun netop har sat Torvekiosken til salg.
Kioskejeren afventer foreløbig et salg, inden hun gør sig nærmere tanker om, hvad der så skal ske.
Hun arbejdede allerede i kiosken for den daværende indehaver, Jørgen Hansen, da hun forpagtede forretningen i 1995. Dengang var Torvekiosken placeret i Østergade 6. I mellemtiden er den flyttet til den oprindelige biografbygning i Østergade 14. I forvejen er selve biografen netop overtaget med henblik på at istandsætte den til kulturelle aktiviteter.
I Østergade 14 blev forretningen ramt af en omfattende vandskade i 2016. Dengang måtte kiosken midlertidigt flytte op i Østergade, mens håndværkere rykkede ind i Østergade 14 for at totalistandsætte forretningen. Den er nu sat til salg gennem ejendomsmægler Thomas Porse.
Foruden blad-, avis- og tobakssalg, er der i Torvekiosken også blandt andet tips, lotto, og en spillehal.
Det er en af byens gamle forretninger, der nu søger ny ejer. Gennem mange år blev den drevet af Jørgen Grubbe, der i 1972 overtog den efter Andreas Schou.
jk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned