Vil regne på gas-tilslutning
Crispy Food Nordic kan godt være interesseret i at koble sig på den kommende gasledning, fortæller direktør Christian Bring. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Nyheden om gasledningen fra Næstved til Nakskov modtages med interesse hos Crispy Food Nordic.
NAKSKOV En virksomhed på Lolland-Falster, der producerer morgenmadsprodukter, har vist interesse for at blive koblet på den kommende gasledning, der skal løbe fra Everdrup ved Næstved til Nakskov. Sådan lød det mandag, da Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet annoncerede regeringens opbakning til planen om en gasledning.
Hos Crispy Food Nordic i Nakskov tager direktør Christian Bring da også positivt imod nyheden.
- Alt, hvad der kan bidrage til positiv udvikling på Lolland, er vi selvfølgelig glade for, siger han og tilføjer - som Folketidende også omtalte udførligt 5. januar - at virksomheden har omfattende planer om at reducere sit klimaaftryk, blandt andet ved at reducere sit forbrug af olie.
Men det er altså ikke besluttet, om fabrikken i Nakskov skal kobles på gasledningen.
- Vi har ikke regnet på den her gasledning, og hvor meget vi kan få brug for den. Det kommer vi selvfølgelig til, for det skal hænge sammen økonomisk og bidrage til et reduceret klimaaftryk. Og kan det bidrage positivt, vil vi gøre det. Men vi vil rigtig gerne kigge det hele igennem, og det er en blandt de muligheder, der er, siger han og nævner, at Crispy Food også har kig på eksempelvis varmepumper.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde