Vil rive pleje- og ældreboliger ned
En lokalplan skal muliggøre, at det gamle plejehjem i Birket og de seks ældreboliger kan rives ned. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Tomgangshuslejer på op til otte millioner om året.
BIRKET/LOLLAND Borgerne i Birket får nu mulighed for at udtale sig om nedrivningen af Birketlunden med otte pleje- og ældreboliger samt seks ældreboliger, fordelt på to rækkehuse.
For Lolland Kommunes planteam har vurderet, at Lolland Kommunes og ejerens, Boligforeningen Lolland, ønske om nedrivning er lokalplanpligtigt.
Ved indgangen til 2013 stoppede kommunen med at visitere ældre til Birketlunden, og de otte boliger i den gamle plejecenterdel har stået tomme siden 2014. De to sidste af de seks rækkehuse blev fraflyttet i maj og juni 2019.
Når ældreboliger står tomme, hænger kommunen fortsat på huslejen, og Lolland Kommune bruger op mod otte millioner kroner om året på tomgangshusleje, oplyser dirketør Thomas de Richelieu, Lolland Kommune.
- Udgiften til de seks rækkehuse i Birketlunden er cirka 350.000 kroner om året, og et slag på tasken er, at vi betaler cirka 470.000 kroner årligt for de otte boliger i plejecenterdelen, oplyser direktøren med ansvar for ældreområdet.
Fra Lolland Kommunes planteam er begrundelsen for lokalplanarbejdet, at nedrivningen vil medføre en væsentlig ændring af det visuelle miljø i landsbyen samt af forståelsen af landsbyens struktur. Samtidig har bygningerne en historie, som har betydning for borgerne.
I forslaget til lokalplan efterlades det ubebyggede areal - efter nedrivning - med "et grønt udtryk" til nærkreativt formål. Der skal som minimum tilsås med græs, og dele af den eksisterende beplantning indenfor området skal bevares. Flere af de flotte træer, lind, blodbøg, cypres og enkelte birk, må ikke fældes uden kommunens tilladelse.
Fremadrettet udlægger forslaget området til boliger, offentlige formål samt øvrige erhverv, dog ikke til institutionslignende boliger. Hvis der skal bygges, skal der udarbejdes ny lokalplan.
Et flertal af medlemmerne af teknisk udvalg har besluttet at sende forslaget i offentlig høring. Enhedslisten kan dog kke støtte forslaget, da området ikke fremadrettet kan anvendes til institutionslignende formål.
Læs også artiklen: "Betaler milioner i husleje for tomme ældreboliger"
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned