Vil være klar til autocamperne
Bandholm Strand Wohnmobilstellplatz åbnede tidligere på året og er specielt rettet mod autocamper-turismen på Lolland. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Kommune indbyder det lokale turismeerhverv til dialog om fremtidens autocamper-turisme.
LOLLAND I juni åbnede Bandholm Strand Wohnmobilstellplatz som den første dedikerede campingplads for autocampere i Lolland Kommune, og måske er der brug for flere lignende pladser. Autocamperturismen er et af de hastigt voksende områder, og det er man klar over i kommunen.
Derfor har Lolland Kommune indbudt turismeerhvervet til et dialogmøde klokken 17 på tirsdag i Bangs Have Pavillonen, hvor man kan drøfte, hvordan disse turister bedst bydes velkommen i kommunen.
Alene i Tyskland er der over 520.000 autocampere, og til sammen i Europa er der over to millioner. Udersøgelser viser, at autocamperturismen i disse år vokser med eksplosiv kraft, og det er her, Lolland Kommune gerne vil høre, hvordan man her kan tage imod de mange kørende turister.
Læs også ”Slut med parkering forbudt” om Guldborgsund Kommune, som tilbyder gratis overnatning til autocampere.
På mødet i Bangs Have Pavillonen vil der bandt andet være oplæg ved Autocampergruppen Danmark, som vil gøre de lokale kloge på, hvad en autocamperturist efterspørger.
I Bandholm var den nye autocamperplads en succes - præcis den succes, som ejerne, Birgithe og John Pedersen, havde forudset. Efter højsæsonen kunne de fortælle til Folketidende, at der havde været op til 22 autocampere om dagen på pladsen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde