Vindstød af stormstyrke: Nu aflyser de igen

Vinden giver problemer på færgeoverfarten onsdag. Arkivfoto: Anders Knudsen

Scandlines ser sig nødsaget til at aflyse de fleste af morgendagens afgange mellem Gedser og Rostock.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det lyder næsten som en genudsendelse af de sidste måneder, men nu er den altså gal igen på vejrfronten.

Danmarks Meteorologiske Institut melder nemlig om endnu en dag med vindstød af stormstyrke, der rammer Sydhavsøerne, og det har allerede nu fået konsekvenser - i hvert fald for dem, der bruger sig af Scandlines' overgang mellem Gedser og Rostock.

Rederiet ser sig nemlig nødsaget til at aflyse de fleste afgange mellem Falsters sydligste by og den nordtyske by. Det meddeler Scandlines tirsdag aften i en pressemeddelelse.

- Vi må desværre indstille sejladsen på Gedser-Rostock i morgen den 24.01. på grund af vindstød af stormstyrke, så vi anbefaler at benytte overfarten fra Rødby og Puttgarden, hvor færgerne sejler efter planen, skriver Scandlines.

Man kan følge den aktuelle sejlplan for onsdagen her

Aflyste afgange på Gedser-Rostock

Fra Gedser:

24.01.2024: kl. 11:15 og 15:45

Fra Rostock:

24.01.2024: kl. 09:00 og 13:30

Den 24.01. er sidste afgang fra Gedser således kl. 07:00 og fra Rostock kl. 04:15. 

Sejladsen på Gedser-Rostock forventes genoptaget:

Fra Gedser: 

24.01.2024: kl. 20:15

Fra Rostock: 

24.01.2024: kl. 18:00

Kilde: Scandlines