Birthe Hvarre viser "relikvieskrinet" med knoglerester og en tand fra den hellige Hieronymus - påstår Rdo. På væggen hans "Børnebibel." Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Richard Winthers Hus i Vindeby tager temaet "Hieronymus i Ørknen" op.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
VINDEBY Selvom museet i Vindeby for kunstneren Richard Winther, kaldet Rdo, nu er sæsonåbnet for sit elvte år, er der fortsat nye værker at vise de besøgende.
- Da han døde i 2007, var der over 3.000 oliemalerier tilbage samt keramik, tryk, gipsafstøbninger, fotografier og fotografiapparater, fortæller lederen af Richard Winthers Hus, Birthe Hvarre, der samtidig knurrer lidt.
Kredsen bag Richard Winthers Hus ønsker ikke, at det bliver kaldt et museum, for det er for stift. Men nu er huset altså sæsonåbnet og kan vise 59 "nye" værker fra Richard Winthers hånd, som ikke har været vist i Vindeby før.
Som Museum Jorn for nyligt har gjort det, har huset tilfældigt også taget fat i Richard Winthers Hieronymus-billeder, som han skabte over tre perioder i sit liv, og som var et tema, der optog ham i 30 år.
Den Hellige Hieronymus var en oldkristen teolog og en af kirkefædrene. Han levede et udsvævende liv med forhold til mange kvinder i Rom, men trak sig tilbage til den syriske ørken, hvor han levede et asketisk liv med bodsøvelser, helliget teologiske studier og bibeloversættelse.
Annonce
At vælge at leve helt isoleret for at give sig hen til fordybelse i sit arbejde har mange ligheder med den måde, Winther selv levede på i slutningen af sit liv som eneboer i det tidligere plejehjem i Vindeby.
I kunsthistorien er Hieronymus ofte afbilledet i ørkenen iført kardinaldragt og sammen med den tamme løve, som han ifølge legenden havde befriet for en smertende torn i poten.
Alle 59 værker er parafraser over Hieronymus-temaet. Mange af dem er skitser i små formater malet på papir, pap eller lærred. Enkelte er noget større - som det, hvor Hieronimus, kaldet Hie, i fuldt kardinal-antræk og med briller sidder fordybet i studier, mens den tamnne løve muntrer sig med hans pige.
Der er mange fristende, nøgne damer, der byder sig til enkeltvis eller i flokke. Dertil kommer den bredskyggede kardinalhat, som giver Richard Winther anledning til at introducere en knaldrød farve i billederne.
Nogle af malerierne er forsynet med hjemmelavede rammer og minder om små altertavler. "Hie's relikvieskrin med knoglerester og en tand" er eksemplevis også blandt de udstillede værker. Skrinet har den eksperimenterende kunstner anbragt på fire dukkeben.
Udstillingen "Hieronymus i Ørknen" kan ses i weekender indtil 24. oktober - eller efter aftale. Huset viser også værker af Winthers elev, Jørgen Carlo Larsen.
i kælderen viser Hans Degner fra Vesterborg værker. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Jørgen Carlo Larsens "En samling af noget, der kan forekomme spredt". Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde