VOLDSOM BALLADE: NÆSTFORMAND SKRIDER OGSÅ
Nu tidligere næstformand for Socialdemokratiet Lolland Vest, Bodil Waagensen, har i protest også valgt at forlade lokalafdelingen. Arkivfoto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
LOLLAND: Først gik formanden, siden blev det næstformandens tur.
Socialdemokratiet Lolland Vest mistede forleden formand Leif Utermöhl, som trådte tilbage i protest over, hvad han oplever som lukkethed over for at mene noget andet end den lokale partitop om mulig lukning af skolerne i Holeby og Horslunde.
Landsbyordningens bestyrelse i Horslunde er Leif Utermöhl formand for.
Næstformand gik også
Kort efter han forlod lokalafdelingens generalforsamling, trak også næstformand Bodil Waagensen sig efter seks år i bestyrelsen.
- Vores formand er blevet kaldt illoyal, fordi han ytrer sin mening om skolelukninger. Jeg kan ikke acceptere, at man bliver kaldt illoyal, når man udtrykker sin politiske holdning, siger Bodil Waagensen.
Jeg kan ikke acceptere, at man bliver kaldt illoyal, når man udtrykker sin politiske holdning.
Bodil Waagensen, tidligere næstformand for Socialdemokratiet Lolland Vest
Hun er ked af, at debatten om at lukke to skoler ender med intern uenighed.
- Jeg er meget ulykkelig over situationen, siger hun.
Jeg er meget ulykkelig over situationen.
Bodil Waagensen, tidligere næstformand for Socialdemokratiet Lolland Vest
Ny formand
Jane Falster er ny formand for Socialdemokratiet Lolland Vest.
Hun understreger, at både Leif Utermöhl og Bodil Waagensen var på valg, og at derfor ikke er noget usædvanligt i, at de trak sig fra posterne.
Jane Falster afviser, at medlemmerne ikke har ytringsfrihed, hvis de taler partitoppen imod.
- Det er bestemt ikke min oplevelse. Jeg synes vi har al den indflydelse vi vil have og vi kan også være uenige med Socialdemokratiet på Christiansborg, siger hun.
Jeg synes vi har al den indflydelse vi vil have.
Jane Falster, nyvalgt formand for Socialdemokratiet Lolland Vest
Kurt Kristiansen, Socialdemokratiets kredsformand, har samme udlægning som Jane Falster. Han mener, at Leif Utermöhl trak sig fra formandsposten, fordi der var opstillet en modkandidat.
- Formanden valgte at gå, så det ikke kom til kampvalg, siger Kurt Kristiansen.
Han anerkender ikke Leif Utermöhls kritik af debatmulighederne i partiet.
- Jeg tror ikke der er noget om det. Mit indtryk er, at man selvfølgelig har ret til at have sin mening og har ret til at diskutere, siger Kurt Kristiansen, der ikke kender noget til, at nogen skulle have kaldt Leif Utermöhl illoyal, fordi han kæmper for at bevare skolen i Horslunde.
To dage på posten
Her stopper udskiftningen i lokalafdelingen i Nakskov ikke.
På Lolland Vests generalforsamling forleden nåede Lasse Præstegård at være suppleant til bestyrelsen i få dage.
Ifølge Folketidendes oplysninger var han blevet opfordret til at stille op som suppleant til bestyrelsen. Da generalforsamlingen sluttede, var han blevet valgt som suppleant - trods vedtægternes bestemmelse om, at man skal have været medlem i mindst tre måneder for at få en plads i bestyrelsen.
Ikke engang to dage senere modtog han en mail fra den nyvalgte formand om, at han ikke længere er suppleant.
Lasse Præstegård er næstformand i Landsbyordningens bestyrelse i Horslunde, der kæmper for skolens overlevelse.
Seneste artikler
Antallet af voldsepisoder mod fængselsansatte falder
Vild DMI-prognose: Op til 35 grader på LF
Yacht-par slipper indtil videre for afsoning
Efter succesfuld debut: Østofte-marked skal være fast tradition
Efter stor sæson: Toreby-dreng kåret som årets spiller
Mest læste artikler
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Bordelkontrol førte til anholdelse af 30-årig kvinde
Brand i Nykøbing: Naboer hjalp til fra begge sider af hækken
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Inviterer alle til genåbning af smadret havn