Udvis forsigtighed, når du åbner døren til dit hjem for folk, du ikke kender.
Sådan lyder rådet fra lederen af lokalpolitiet i Nakskov, Søren Vægter, efter de mange tricktyverier, som en gruppe yngre kvinder i går begik flere steder på Lolland.
- Skulle der stå nogen udenfor ens lejlighed og man måske er lidt usikker på hvem de er, og hvad de vil, så åbn døren på klem, så de ikke kan komme ind i lejligheden. Spørg dem, hvad de vil og forsøg at bevare overblikket eller afvis dem ved døren, hvis det formål, de kommer med, ikke virker sandsynligt, lyder rådet fra Søren Vægter.
Tirsdag mistede et ægtepar i Nykøbing 40.000 kroner, da en mandlig tricktyv opsøgte dem i deres hjem, og i sidste uge var det en ældre kvinde i Stubbekøbing, som blev offer for et tricktyveri i sit eget hjem. Da var gernignsmændene to kvinder i 40- og 60-års alderen.
De fire tricktyve, som huserede på Lolland i går, beskrives som kvinder i 18-25-års alderen. Tre af dem var udlændinge og en var dansker. De kørte i en formentlig grå personbil af mærket Toyota. Bilens venstre forlygte er defekt.
Oplysninger om tricktyvene kan gives til politiet på telefon 54 92 14 48.
Jakob Poulsen
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker