VW og Skoda rykker fra Nakskov
Tidens krav om øget fokus og uddannelse har gjort det nødvendigt at samle kræfterne i færre og lidt større bilhuse.
MARIBO/NAKSKOV At der er mere teknik i bilerne kan nu også mærkes på Lolland, hvor bilhusene i stigende grad vil samle kræfterne færre steder.
Det kommer også til at gælde VW, der pr. 1. september har valgt at flytte Volkswagen Service Nakskov til kollega-afdelingen i Maribo, hvor kræfterne samles for at kunne levere en bedre service med mere specialviden, end det hidtil har været muligt.
Ligeledes vil Skoda Service også blive flyttet fra Nakskov til Maribo fra 1 oktober, så alle Skoda-kunder på Lolland kan henvende sig i Maribo, når deres Skoda skal serviceres.
Thomas Petersen fra VW Maribo siger:
- Vi har stigende krav til investeringer i bygninger, værktøj og uddannelse, så når vi skal imødese fremtidens generation af person- og varebiler - og klare overgangen til el-biler på en professionel måde - så skal det enkelte bilhus have en noget større volumen for at få økonomi i forretningen og samtidig holde den meget høje standard, som vi står for, siger han og tilføjer:
- Den gode og imødekommende service, som Nakskov-afdelingen er kendt for, rykkes naturligvis med til Maribo, ligesom det kendte personale fra Nakskov gør - så vi håber inderligt, at alle vores kunder vil rykke med til Maribo og se fordelen i at samle alle kompetencer fra Lolland under ét tag.
Overgangen sker glidende i september, hvor der også kommer forskellige tiltag, der vil gøre det så gnidningsfrit som muligt for alle kunder at få serviceret deres bil i Maribo.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned