Selveste præsidenten for klubben "Crazy Bastards" kørte fast i mudderet i sherif-køretøjet og brugte anledningen til at smide et akrobatisk nummer oveni nummeret. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Omkring 400 tilskuere nød synet af amerikanske biler, der brændte dæk og kæmpede i mudderet.
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
KRAMNITZE Western Camp havde fra torsdag til søndag et rykind af entusiaster ud i amerikanske biler, som kørte cruise på Lolland, brændte dæk, så røgen væltede op, jo mere, jo bedre, og ræsede gennem - eller kørte fast i - en mudpit, mens mudderet stod alle sider og efterlod køretøjet i en tilstand, der måtte få enhver indehaver af en bilvask til at betakke sig.
Entusiasterne, som stod for morskaben, var organiseret i en klub, som ganske betegnende kaldte sig "Crazy Bastards", og lidt skøre var de altså også disse amerikaner-bil-elskende mænd, som iført sorte veste og titler som "president" og "vicepresident" satte gang i den.
Det nød tilskuerne, som piftede og heppede, og de lod i øvrigt heller ikke selv muligheden for skæg og ballade gå sig forbi, iført, som flere af dem var, i cowboyhatte, pistolbælter og linedanserkjoler.
Indehaver af Western Camp, Nicolaj Glymov, var i tiptop humør.
- Nu gi'r vi den banjo, det trænger vi til.
Publikum var ellevilde med opvisningen, hvor mænd og motorkræfter gav den gas. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Indehaver Nicolaj Glymov ville gerne lave noget anderledes, så han sagde ja, da bilklubben henvendte sig med ønsket om at holde en forlænget weekend på Western Camp, som med fastliggernes udtryk altid "har højt til loftet" og "sjove temaer". Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
- Det er en superlakering, han har fået lavet der, lød det i højtaleren, inden firhjulstrækkeren blev trukket baglæns fri af mudderet med hjælp fra en traktor. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
- Så lugter der lidt af mandeparfume igen, lød det veloplagt fra indehaver af Western Camp, Nicolaj Glymov, i højtaleren. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Trine Bjerrehus, kæreste til en af mændene i "Crazy Bastards", havde lokket sin bonusfar med på forlænget weekend i Kramnitze. - Det er skideskægt, sagde bonusfar Nicky Andersen. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Thomas Knudsen fra bilklubben "Crazy Bastards" fortalte, at hans Ford LTD 460 fra 1972 var specialbygget til at brænde dæk af. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker