Sydhavsøernes Jul

Der blev lavet hjerter med hænderne og sunget et udvalg af børnenes favoritjulesange fredag eftermiddag. Foto: Mp Foto Design

Se de søde billeder: Nissekoret spredte juleglæde på Torvet

Børn fra Sophieskolen havde taget det fine juletøj på og optrådte for familie og julehandlende på Torvet i Nykøbing.

Offentliggjort

Siden november har Dicte Stæchmanns nissekor øvet fem forskellige julesange, som de fredag eftermiddag optrådte med på Torvet i Nykøbing. 

Alle havde røde trøjer og nissehuser på, og der blev lavet både Taylor Swift-hjerter med fingrene og sunget Rasmus Seebachs sikre julehit "Lille store verden". 

Hver dag har børnene øvet på sangene, og konceptet har været, at man kunne komme, når man havde lyst og mulighed, forklarer hun. 

- Vi prøvede faktisk at holde pause med at øve, men mange børn efterlyste det, så vi øvede hver dag. 

Hun har haft nissekoret i 30 år, og derfor ligger hun også inde masser af både røde trøjer og nissehuer, hvis der skulle være børn, som manglede. 

Udover på Torvet har børnene optrådt på Sophieskolens åbent hus, på Plejecentret Sømarken og i Klosterkirken. 

- Alle steder er vi blevet godt modtaget, siger hun. 

Se flere billeder herunder. Måske er der en, du kender? 

Børnene sang: På loftet sidder Nissen, Dejlig er den himmel blå, Kender du den om Rudolf, Søren banjomus og lille store verden. Foto: Mp Foto Design
Foto: Mp Foto Design
Foto: Dicte Stæchmann
Foto: Mp Foto Design
Foto: Mp Foto Design
Foto: Mp Foto Design
Foto: Mp Foto Design
Et par af drengene fra 4.årgang ville gerne lave en dans til "Lille store Verden" med Rasmus Seebach. Det blev virkelig godt, forklarer Dicte Stæchmann. Foto: Mp Foto Design
Foto: Mp Foto Design