2008'eren skiller sig ud

Sælgerne Torben Stryger, Flemming Hansen og Alexander Bonde med en flot blå Peugeot 2008. Foto: Flemming Keith Karlsen

Med sit markante og skulpturelle design opfylder den nye 2008 til fulde Peugeots ambitioner om at skabe en bil, der skiller sig ud fra mængden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lige inden landet blev lukket ned nåede den nye Peugeot 2008 heldigvis at få Danmarkspremiere og blive præsenteret ved et åbent hus-arrangement hos forhandlerne.

Med sit markante og skulpturelle design opfylder den nye 2008 til fulde Peugeots ambitioner om at skabe en bil, der skiller sig ud fra mængden og samtidig har et design, der er helt i tråd med resten af modelprogrammet.

- Den er bredere, længere og lavere end forgængeren og det betyder, at den fremstår bredskuldret og velfunderet på vejen. Den nye Peugeot 2008 er udstyret med den nyeste generation af Peugeot i-Cockpit 3D samt adskillige køreassistentsystemer, der er udviklet med baggrund i den bedste teknologiske know-how, fortæller Andreas Schulz fra Schulz Biler, der er Peugeot-forhandler på Falster.

Den fås i benzin- eller dieseludgave fra 209.990 kroner, ligesom der til sommer lanceres e-2008, der er udstyret med en 100 kW elmotor, som yder 136 hk og har et drejningsmoment på 260 Nm (fra 0 km/t).

Batteriet har en kapacitet på 50 kWh og giver en rækkevidde på op til 310 kilometer efter WLTP standard.

Prisen for e-2008 starter ved 299.990 kroner og det er allerede nu muligt at forudbestille e-2008 både hos Andreas Schulz og co. på Herningvej i Nykøbing.