Bilen til friluftmennesket
Der er super-god plads i det dybe bagagerum, der er vandtæt og kan spules efter strandferien eller fisketuren. Bilen kan ses i Sakskøbing og Nykøbing. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Ford Puma har solgt fantastisk fra første dag og har mange finurligheder, såsom et vandtæt bagagerum, som man kan spule.
De unge elsker den, fordi den ser smart ud. Familierne elsker den, fordi den er praktisk - og har plads til hele tre kufferter - og er nem at gøre ren. Og de ældre synes især om den lidt højere indstigning.
Kort sagt er der mange gode grunde til at kigge på den nye Ford Puma, som de første tre uger hos Ødegaard Biler kunne prale af at tiltrække hele ni nye købere, fortæller forhandleren Christian Würtz, der selv holder meget af bilen.
- Det er da en sjov finurlighed, at man i princippet kan spule sine gummistøvler og vride håndklæder op i bagagerummet, der nok er den eneste bil, som jeg har set med en bundprop i bagagerummet, siger han.
Da bilen har en assisterende hybridmotor indbygget, opleves bilen som utrolig frisk ved alle former for acceleration.
- Man kommer dermed hurtigere frem i byen, og man kan føle sig mere tryg i overhalinger, siger Christian Würtz, der sælger to forskellige modeller med benzin og elmotor på henholdsvis 125 og 155 HK, hvilket er rigeligt til at trække en campingvogn på op til 1100 kilo.
Priserne begynder ved 225.000 kroner.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker