NYKØBING: På Østerbrogade i Nykøbing og Grønsundsvej i Horbelev er Din Bildoktors værksteder langsomt ved at skifte udseende. Farven skal ændres fra Tecnicars mørkegrønne til Din Bilpartners røde.
- Og det bliver det, så hurtigt det kan lade sig gøre, fortæller indehaver af de to Din Bil Doktor værksteder, Patrick Vendelboe.
Han har efter moden overvejelse, det har taget ham et år, valgt at skifte samarbejdspartner fra Tecnicar til Din Bilpartner.
- Det tager tid for en elefant som mig at skifte retning og vanens magt er stor, griner han.
Men han finder tiden til udvikling er nu.
Annonce
- Din Bilpartner giver et bedre bagland i forhold til uddannelse og kampagner. Og så er det mere strømlinet arbejde fra kontor til værksted. Det bliver nemmere for os, at passe vores arbejde, forklarer Patrick Vendelboe.
Han ser frem til, at der bliver bedre udviklingsmuligheder og at han bliver bedre gearet til at gribe dem.
Din Bilpartner har på landsplan cirka 150 værksteder, der alle skal leve op til en række krav og standarder. Samtidig har de alle direkte adgang til de nyeste kurser og uddannelser.
- Som bilbranchen har udviklet sig, er den tid for længst forbi, hvor nogen kunne kalde sig færdiguddannet automekaniker. I dag har selv almindelige biler teknisk avancerede systemer, så vi er nødt til løbende at få vores viden opdateret, forklarer Patrick Vendelboe.
Patrick Vendelboe i gang med at skifte bremser på en bil. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Frem med malerpenslen
Skiftedagen var 1. februar, og i onsdags havde disken i butikken da også skiftet fra grøn til hvid med det nye logo på. Men resten kommer til at tage tid.
- Jeg har bestil det hele, tøj, visitkort, ur til væggen, skilte og bannere, men der er som på så meget andet, lang leveringstid, forklarer han.
Han skal også i gang med malerpenslen, for væggene i butikken og vinduesrammerne udvendigt er mørkegrønne.
- Det er som alt nyt meget spændende, og det er alt vi skal skifte, fra udseende til regnskabsprogram, der er mange ting, vi skal sættes ind i, siger han.
Annonce
Så fremover hedder Din Bil Doktors partner altså Din Bilpartner.
Patrick Vendelboe ser frem til at samarbejdet med Din Bilpartner blandt andet vil bedre uddannelsesmulighederne. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Seneste artikler
Helena nægter at slippe håbet om en løsning
Henning var død i 15 minutter: - Livet får et helt andet perspektiv
Rasende borgmester går til angreb på TV 2
Borgmester glæder sig over ny statslig enhed i Nykøbing
Femern-fabrikkens fremtid: - Vi har noget unikt mellem hænderne
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Folketidende erfarer: Skolelukninger er i budgettet
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland