Demobiler er et super kup
Lars Jørgensen kan godt finde på at nedsætte en bil med 50.000 kroner - som på den bil, han har stående her i baggrunden. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Når bilimportører får nye modeller på lager, så sælger de i reglen nogle nedsatte demo-udgaver til forhandlerne, der kan vise dem frem. Demobilerne sælges senere videre meget billigt.
Hvad gør man med en demobil, når modellen ikke længere skal vises frem? Man sælger den naturligvis, og det får kunden en rigtig god handel ud af, fortæller bilforhandler Lars Jørgensen fra Mitsubishi i Vester Ulslev.
- Typisk har bilerne ikke kørt mere end 3-4000 kilometer, og så har vi lagt lidt ekstra udstyr i dem, og måske givet dem nye fælge og forkromede dørhåndtag og spejknapper, så de er rigtig flotte, siger Lars Jørgensen og fremviser en af topmodellerne fra Mitsubishi - en Eclipse Cross fra februar, der kun har kørt 3000 kilometer.
- Alligevel sparer man 50.000 kroner - og får den for 310.000 som den står her, siger han.
Forhandleren mener ikke, at man skal være bekymret for, om de er blevet kørt dårligt i demo-tiden.
- Folk kører pænt i demobilerne, og jeg ser dem bagefter ikke oftere til service end alle andre. Men generelt vil jeg anbefale, at man kigger biler efter, når man handler. Hvis en bil har været kørt forkert eller hårdt, så skal man jo forlange et større nedslag i prisen end ellers.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker