Foran 58 konkurrerende biler har Jaguar I-Pace vundet som Årets Bil i Tyskland. Det blev bilens køredynamik, ydelse og stil, som afgjorde sagen.
Bilsektionen.dk Bilsektionen.dk
OffentliggjortSidst opdateret
Mens der stadig er spænding om, hvilken bil, der vinder titlen som Årets Bil i Danmark 2019, er den sag afgjort i Tyskland.
Det blev nemlig Jaguar I-Pace, som i konkurrence med ikke færre end 58 andre biler blev motorjournalisternes førstevalg.
Det er første gang at prisen German Car Of the Year bliver holdt i Tyskland, og bag kåringen står 12 tyske ekspertjournalister, som især hæftede sig ved bilens køredynamik, design og stil.
Jens Meiners, jurymedlem for German Car of The Year og juryens talsperson, siger:
- Jaguar I-Pace er ikke bare den første premiumelektriske bil fra en etableret producent. Den gør også kompromisløs brug af fordelene af arkitekturen i en elektrisk bil.Ydelsen er imponerende og designet og de praktiske funktioner, designet og de praktiske funktionerne er helt unikke, og det er derfor I-Pace til slut blev vinderen trods stærk konkurrence.
Annonce
Dermed sejrede bilen foran andre biler i finalefeltet, som var Audi A6, Peugeot 508, brintbilen Hyundai Nexo og VW Touareg.
Foto: Bilsektionen.dkBilsektionen.dk
Foran konkurrenterne
Desuden sikrer bilen sig ud over opmærksomheden også et markant forspring rent salgsmæssigt, for både Audi og Mercedes er i 2019 klar med deres bud på en elbil i premiumsegmentet - omend de formentligt bliver dyrere end de cirka. 760.000 kroner som den mindste og veludstyrede model fås fra i Danmark.
Jaguaren har da også imponerende specifikationer: 400 hk, 698 Nm, 0-100 km/t på 4,8 sek. og en topfart på 200 km7t, som måske ikke batter det helt store i fartglade Tyskland, men som rækker riiiigeligt i Danmark.
Juryen bag kåringen vurderede blandt andet design, ydelse, køreoplevelse, og havde også bilen med på bane - i øvrigt ligesom den tilsvarende danske jury, som Bilsektionen også er en del af - også havde mulighed for i starten af oktober.
Efter at have modtaget prisen sagde Prof. Dr. Ralf Speth, Jaguar Land Rover CEO:
- Vi er ekstremt stolte over at modtage denne hæder fra de tyske medier med vores første helt elektriske bil, Jaguar I-Pace. At få den i et land med så mange indenlands premiummærker betyder meget.
Også i Danmark er der glæde over den tyske pris
- Jeg synes det er fantastisk, at I-Pace er valgt til Årets Bil i Tyskland. Det understreger jo, at finalepladsen i Årets Bil i Danmark ikke er et lucky punch - men derimod fuldt fortjent. Om den vinder titlen - det må tiden vise, siger Jaguar Land Rovers Skandinaviske pressechef Søren Hyltoft.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker