Minitest: Man føler sig straks hjemme bag rattet i Fabia, som med 1,0 TSI og DSG-gear er et ganske glimrende valg.
Bilsektionen.dk Bilsektionen.dk
OffentliggjortSidst opdateret
Det er en virkelig behagelig bil at køre rundt i. Bilens 1,0 TSI passer utrolig godt til bilen, og sammen med en DSG-automatgearkasse får du faktisk en af de mest velkørende biler i klassen. Desuden har vi en del ekstra-, komfort- og sikkerhedsudstyr, hvor en af delene som kombinerer alle de tre dele er den adaptive fartpilot, som også gør bilen til en vellykket pendlerbil til de, som måtte have det behov.
Infotainmentsystemet er også blevet opgraderet væsentligt, og i samspil med den opgraderede kabine er der indtryk af en helstøbt kabine, selv om ikke alle materialer føles lige eksklusive, hvad dog heller ikke er forventeligt i denne prisklasse.
Desværre er pladsen på bagsædet heller ikke så god som forventet. Den gode plads i bagagerummet på 530 liter er gået ud over knæpladsen til bagsædepassagererne, og det overraskede faktisk en smule på den negative side. Man kunne godt have lavet en løsning med bagsæder, hvor benpladsen kunne varieres.
Skoda Fabia Foto: Bilsektionen.dkBilsektionen.dk
Kører godt
Styretøjet er virkelig fint stemt af til bilen og sammen med en undervogn, hvor dæmperne hverken føles for hårde eller for bløde, oplever vi en rigtig god kørekomfort.
Annonce
Det samme gælder, hvis du sætter gearvælgeren i sport, for så oplever du en mere frisk og underholdende udgave af Fabia med hurtigere speederrespons, og der kommer faktisk meget sjov ud af den lille 1,0 TSI-motor med 110 hk.
Vi var også meget imponeret over forbruget, som for vores vedkommende var på lige under 18 km/l trods en del frisk kørsel og bykørsel.
Skoda Fabia med det let opdaterede design, som byder på flere LED-detaljer, mere udstyr og muligheder for opkobling har gjort Fabia til en velkørende bil, som det vil være overordentligt let at vælge til.
Priserne starter ved 134.000 kroner, men vores udgave var oppe i 228.000, men så var det også med den lækre syv-trins gearkasse, et stort panoramatag, alufælge og alt i sikkerhedsudstyr.
Og så skal du sørge for at vælge Combi-udgaven, som koster 10.000 kroner ekstra i forhold til den femdørs version. '
Det eneste problem er, at når Fabia bliver så dyr, så nærmer den sig prisen for en veludstyret Ford Focus. Og så ved jeg altså godt, hvad jeg ville vælge.
Fabia FL Combi med den fine 1,0 TSI og 7-trins DSG kan dog fås fra 191.000 kroner, og så er prisen mere spiselig.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde