Færre tyverier fra biler
Biltyverier sker langt mere sjældent. Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Antallet af tyverier fra biler på Lolland-Falster faldt i 2019.
De sidste år har budt på mange anmeldelser om tyverier fra varebiler og lastbiler i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds. Efter et svagt dyk i 2016 kom vi i 2017 op på 634 tilfælde og i 2018 helt op på 651. Men nu ser det ud til, at kurven er knækket. Tallet for 2019 er "kun" på 319 tilfælde.
Kenneth Lund-Jensen, der er leder af Lokal Efterforskning hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller:
- Det er altid svært at vurdere, hvad det skyldes. Men både politiet og de store interesseorganisationer, som f.eks. Dansk Byggeri, har i de seneste år gennemført en række store informationskampagner, som har sat fokus på problemet. Ikke mindst i forhold til håndværkere, der bør tænke i at sikre deres biler, så det bliver sværere for tyvene at bryde ind, siger han og understreger, at det er vigtigt, at man får mærket sit værktøj, så politiet bedre kan skaffe tingene tilbage til ejeren.
Også for personbiler går det i den rigtige retning - hvor der i 2017 var 818 tilfælde og i 2018 669 tilfælde, er tallet for 2019 "kun" 578 indbrud i alt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned