Flere køber el-biler
Kia e Niro Foto: Bilsektionen.dk
Bilsektionen.dk
Salget af el-biler er fordoblet i forhold til sidste år.
I september var der 185 nye elbiler, som fik nummerplader på. Dermed er antallet oppe på 930 solgte elbiler - og det er en fordobling i forhold til sidste år, men desværre stadig en begrænset mængde. Importørerne melder dog om en stigende interesse for elbiler og langt de de fleste bilproducenter har planer om et langt større udbud af el-modeller i de kommende år. Alene for næste år, er der planer om en fordobling af de nuværende 8-10 elbilmodeller.
- Det er naturligvis en god nyhed, at der sælges flere elbiler i år. Den udvikling må og skal fortsættes. Men det kan den kun, hvis der fra politisk hold sikres langsigtede og stabile rammevilkår, som giver både forbrugerne den tryghed og tillid, der skal til for at ændre vante vaner og branchen stabilitet og tid til, at de kan investere i teknologien. Derfor mener vi også, at regeringens klimaplan er endnu en kortsigtet plan for elbilerne, hvorfor vi gerne bidrager med langsigtede løsninger til en kommende kommission, uddyber direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.
For de populære plug-in hybridbiler eller opladningshybrider, som de også kaldes, blev antallet af solgte biler blot 124 i september og samlet for året, er der kommet 2.674 nye plug-in hybridbiler ud på vejene.
Sammenlignet med hele sidste års salg på 621, er det dog en markant vækst af disse miljørigtige biler på det danske marked.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker