Fords flotte plug-in hybrid
Christian Würtz med den imponerende Kuga plug-in hybrid i Titanium-udgaven, hvor priserne starter ved 276.000 kr. Foto: Manfred Sørensen
Manfred Sørensen
Ingen tvivl om, at den nye Kuga bliver et hit i SUV-segmentet.
- Hold da op. Kan man virkelig få sådan en lækker SUV for blot 276.000 kroner?
Sådan tænkte undertegnende, da jeg forleden besøgte Ford-forhandler Ødegaard Bilers afdeling i Sakskøbing, hvor jeg snusede lidt rundt i udstillingen og fik øje på den nye Kuga, nærmere betegnet Titanium-modellen.
Der er tale om plug-in hybrid (PHEV), der har en elektrisk motor, som i samarbejde med Fords 2,5-liters Aktinson-benzinmotor leverer hele 225 hk.
- Det er Fords første plug-in hybrid i Europa, der kan køre op til 56 kilometer på ren strøm, forklarer Christian Würtz fra Ødegaard Biler og understreger, at den allerede er så populær, at 903 kunder i Danmark har bestilt den nye Kuga plug-in hybrid.
Den store og flotte Kuga fås faktisk i fire udgaver. Udover Titanium drejer det sig om Trend fra 270.000 kroner, ST-Line fra 286.000 kroner og topmodellen Vignale til priser fra 320.000 kroner.
- Men jeg tror, at udstyrsspækkede Titanium og den sportslige ST-Line bliver topsælgerne her i landet, forudser Christian Würtz.
I øvrigt fås Ford Kuga, der blev sat i produktion tilbage i 2008, stadig også i konventionelle benzin- og dieseludgaver. Her starter priserne ved 288.490 kroner.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker