VW har haft stor succes med deres autocamper California i årtier - nu kommer den også som ekstra large til en fornuftig pris.
Bilsektionen.dk Bilsektionen.dk
OffentliggjortSidst opdateret
Normalt kender vi VW California som en slags ombygget VW-bus, der er tilført seng, køleskab og gasblus med mere. Det har gennem årtiet været populære biler, og selv 50 år gamle VW-busser med camper-udstyr går for gode penge, hvis køretøjet da er velholdt.
Nu kommer så en endnu større udgave, end vi er vant til fra tidligere. Grand California er baseret på Crafter og kommer i to versioner med forskellig akselafstand og indretning.
En ny model i 6-meters-klassen, som da også hedder Grand California 600, er udstyret med baderum, køkken og soveområde koster fra 699.000 kroner med 177 hk 2,0 TDI-motor og 8-trins automatgear.
Grand California 600 er noget højere end den "normale" California og har to sovepladser med en dobbeltseng på tværs bagest i kabinen, men som ekstraudstyr kan den bestilles med en sovesektion i en alkove over førerpladsen.
En væsentlig forskel i forhold til T6 California er også, at Grand California er udstyret med et baderum. Ud over toilet og bruser er baderummet blandt andet udstyret med en klapbar vask
Annonce
Grand California 680 er lavere og er udelukkende designet til to personer og har derfor en stor dobbeltseng placeret på langs bagest i kabinen. Priserne for Grand California 680 starter 737.000 kroner.
Foto: Bilsektionen.dkBilsektionen.dk
Rig på innovative detaljer
Standardudstyret omfatter ud over køkkenet og det rummelige baderum (830 x 830 mm) også detaljer som udvendig belysning over skydedøren. Den ligeledes standardmonterede tilslutning til en udvendig bruser (med indstillelig vandtemperatur) på bagenden gør livet på campingpladsen perfekt.
Et elektrisk betjent trinbræt kører ud under skydedøren ogletter ind- og udstigningen, mens et todelt myggenet i skydedøren ligeledes er en del af standardudstyret.
En innovativ feature er styringen af højttalerne i opholdskabinen via Bluetooth (ekstraudstyr). På den måde kan man uafhængigt af infotainmentsystemet lytte til musik via en smartphone, tablet eller bærbar pc.
Grand California forsæder kan drejes 180 grader rundt, så du sidder ansigt til ansigt med passagerne på den 2-personers sæderække i opholdskabinen. Et stort spisebord byder på rigeligt med plads til et måltid for fire personer.
Køkkenudstyret omfatter et udtrækkeligt 70-liters-køleskab inklusive fryseboks (også med adgang udefra via skydedøren), et gaskomfur med to blus, en vask samt forskellige skabe, skuffer og udklappelige opbevaringsrum.
Som ekstraudstyr fås der ud over køjesengen, og det derover integrerede panoramatag, også detaljer som et ekstra tagairconditionanlæg i bagest i bilen, en markise, en cykelholder til montering bagpå, campingbord og campingstole.
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik