Gør det her og få mere ud af din benzinmotor
Tilsæt rensende additiver i benzinen og få mere ud af din motor med direkte indsprøjtning. Foto: FDM
FDM
FDM har undersøgt additivers effekt på syv benzinbiler, og den viser, at ikke alle biler bliver lige rene ved brug af additiver.
Tilsæt rensende additiver i benzinen og få mere ud af din motor med direkte indsprøjtning.
Det viser en undersøgelse foretaget af FDM, der konkluderer, at brug af additiver kan have en gavnlig effekt på bilernes motor og spare bilejerne for dyre reparationer som følge af sod i systemet.
Tilsodning af motorer har ellers mest været forbundet med dieselmotorer, men kører man primært korte ture eller overvejende landevejskørsel, gælder det også for benzinbiler. Konkret vil det opleves ved, at bilerne kører kortere på literen og have en mere ujævn tomgang.
FDM har undersøgt additivers effekt på syv benzinbiler, og den viser, at ikke alle biler bliver lige rene ved brug af additiver.
Størst var effekten på bilerne med direkte indsprøjtning, mens den var noget mindre på benzinbiler med indirekte indsprøjtning. Til gengæld var der ikke nævneværdig forskel på de forskellige additiv-produkter. Heller ikke om man selv tilsætter det ved tankning, eller om man tanker benzin med additiver.
Afhængig af produktet er merprisen for at tilsætte additiver over 20.000 kilometer på 400-1.700 kroner for en bil, der kører 15 kilometer/liter.
"Generelt må vi sige, at additiverne har en forebyggende effekt. Og tager man med, at udgiften til additiver er relativt beskeden, er det noget, vi anbefaler, at man bruger.
Særligt fordi rensning af en tilsodet motor nemt kan koste 10.000 kroner eller mere. I værste fald risikerer motoren helt at skulle skiftes.
Brug af additiver kan dog ikke erstatte en egentlig service af motoren. Derfor er stadig vigtigt, at man jævnligt får sin bil serviceret," siger Lone Otto.
Der kører 1,8 millioner benzinbiler i Danmark.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker