Hyundai sparker liv i dødt elbilsalg
Mere end 53 procent af de elbiler, der blev indregistreret i januar i år, var en Hyundai.
Samlet set steg elbilsalget herhjemme med over 600 procent i januar. Det er specielt Hyundais nye, kompakte SUV, KONA electric, der har taget det danske publikum med storm.
Mere end 53 procent af de elbiler, der blev indregistreret i januar i år, var en Hyundai. Indtil videre er der solgt knap 600 KONA electric, hvoraf 129 er indregistrerede i januar. Da der i alt blev indregistreret 258 elbiler, sad den model alene på halvdelen af elbilsalget herhjemme i sidste måned.
- Vi oplevede en enorm interesse for KONA electric de sidste måneder op til danmarkspremieren i januar, og salgstallene bekræfter, at de danske bilkøbere i høj grad også har omsat tanke til handling. Og med en markedsandel på over 50 procent er det vist ikke for meget at konstatere, at Hyundai - og specielt KONA electric - egenhændigt har sparket liv i et dødt, dansk elbilsalg, siger Annegrethe Skovby, pressechef, Hyundai Danmark.
KONA electric koster fra 274.995 kroner i udgaven som kører op til 289 kilometer på én opladning.
Vælger man batteripakken på 64 kWh, øges rækkevidden til hele 449 kilometer. Priserne for KONA electric med stor batteripakke starter ved 309.995 kroner.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde