Mere charme og sikkerhed i Suzuki Swift
Foto: PR
PR
Ny udgave af den populære Swift er klar.
Suzuki skruer op for charmen og sikkerheden i den populære Swift.
Allerede fra den billigste Club-model bliver Full-LED forlygter, automatisk nødbremse og aktiv fartpilot standardudstyr, mens der til volumenmodellen Action bydes på en lang række nye sikkerhedsfeatures som vognbaneassistent med force- back, slingreadvarsel, blind vinkel-advarsel, Rear Cross Traffic Alert, skiltegenkendelse og automatisk op/nedblænding af LED-forlygterne.
Prisen for Club-modellen er 145.990 kroner, mens Action er 10.000 kroner dyrere.
Både ud- og indvendigt er der sket en række frække design- og farvemæssige ændringer, og på motorsiden er der kommet mere kraft på hybridsystemet, så det kan assistere oftere og længere end før, for eksempel under acceleration på motorvej.
Den 1,2-liters Dualjet-motor er også opdateret og yder nu 83 hk og 107 Nm. Med et gennemsnitligt forbrug på 20,4 km/l samt en CO2-udledning på 111 g/km (ifølge WLTP) er Swift i energiklasse A+ med en halvårlig ejerafgift på 500 kr.
Som altid tilbyder Swift også masser af komfortudstyr. Fra Action omfatter standardudstyret udover den omfattende sikkerhedspakke også multimedie-system med Apple CarPlay/Android Auto, bakkamera med P-sensor, 16” alufælge og sorte ruder bag.
Og for en merpris på 10.000 kroner kan man vælge Exclusive-modellen med klimaanlæg, nøglefri betjening med startknap, navigation, teleskopjustering af læderrattet og elruder for og bag.
CVT automatgear er også muligt at tilkøbe.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker