Mindst 260.000 Mercedes-biler tilbagekaldes
260.000 biler af typen Sprinter-Transporter er blandt de modeller, der er omfattet af tilbagekaldelse. Foto: Thomas Kienzle/Ritzau Scanpix
Thomas Kienzle/Ritzau Scanpix
Føderale tyske myndigheder mener, der er problemer med udstødning i ældre biler.
Daimler tilbagekalder mindst 260.000 ældre dieselbiler, fordi der er mistanke om, at de er udstyret med en ulovlig udstødning.
Men det kan dreje sig om mange flere.
Det oplyser den føderale bilmyndighed i Tyskland, KBA.
Daimler, der fremstiller Mercedes-Benz, siger, at det vil samarbejde med myndighederne.
Men det vil samtidig anke ordren fra KBA med påstand om, at udstødningsteknikken, der er anvendt, ikke har været ulovlig.
Der er ikke oplyst noget tal for, hvor mange biler der tilbagekaldes. Men ifølge Daimler er 260.000 ældre modeller af dets Sprinter-Transporter omfattet.
Det er ikke første gang, at den tyske bilfabrik har måttet tilbagekalde biler. Sidste år tilbagekaldte Daimler 690.000 dieselbiler hen over Europa. /ritzau/dpa
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker