Stor interesse for privat kørsel i gulpladebiler
Opel Vectra med alt udstyr kan rent prismæssigt være interessant som gulpladebil.
Antallet af bilister, som køber sig adgang til at bruge gulpladebiler til private formål på dagsbasis er stadig stigende, viser nye tal fra Motorstyrelen.
Et stigende antal håndværkere og andre brugere af gulpladebiler har fået øjnene op for, at de kan benytte deres gulpladebiler til private formål. Det kan man, hvis man køber et dagsbevis gennem appen "Dagsbevis" eller i Motorregistret.
I 2018 blev der solgt cirka 63.680 dagsbeviser. Det er en stigning på cirka 80 procent siden 2015, hvor antallet af solgte dagsbeviser var cirka 34.910.
Interessen kan være et tegn på, at bilisterne har opdaget, at det ikke altid er umagen værd at tage chancen, når det gælder en hurtig tur i firmabilen. Motorstyrelsen og SKAT slår hårdt ned, hvis det bliver opdaget.
Hvis man bliver standset i en mandskabsvogn, mens man kører privat, så betyder det, at man kommer til at betale en bøde, som svarer til fuld afgift. Det kan være over 100.000 kroner i specielle tilfælde.
Derfor er løsningen om dagsbevis populære. Når eksempelvis en håndværker har købt et dagsbevis, kan man køre på ferie, en tur på genbrugspladsen med haveaffald eller flytte møbler i en gulpladebil.
Man kan købe dagsbeviser ved at logge på Motorregistret med NemID eller digital signatur eller ved at downloade appen "Dagsbevis", som kan findes i både App Store eller Google Play.
- Dagsbeviser er et godt eksempel på en ordning, som giver rigtig god mening for mange af de danskere, der kører rundt i en gulpladebil til daglig og gerne vil bruge den lidt mere i dagligdagen. Antallet af solgte dagsbeviser vidner også om, at vores nye app er blevet taget godt imod af danskerne, fordi den gør købet af dagsbeviser nemmere. Det er vigtigt at have et dagsbevis, når man benytter sin gulpladebil til private formål, for det kan blive dyrt, hvis man ikke følger reglerne, siger direktør Jens Otto Størup, Motorstyrelsen
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker