Touareg topper med V8-diesel
Volkswagen har verdenspremiere på den nye Touareg V8 TDI på Genève Motor Show fra den 7.-17. marts Foto: Bilsektionen.dk
Bilsektionen.dk
Verdenspremiere på Genéve Motor show: ny Touareg topmodel med V8 TDI-motor.
Diesel er på ingen måder død. Slet ikke hvis du spørger VW, som lystigt opererer videre, og det er ikke kun de små, firmabilsvenlige motorer, som får nyt liv.
Volkswagen har nemlig verdenspremiere på den nye Touareg V8 TDI på Genève Motor Show fra 7.-17. marts. Motoren yder 421 hk, hvilket gør Touareg til den stærkeste dieselmotoriserede SUV fra Tyskland. Det maksimale drejningsmoment på 900 Nm er på niveau med en supersportsvogn.
Det er blot et lille, diskret V8-emblem i kølergrillen som afslører, at her kommer den nye Touareg topmodel. Men den 250 km/t hurtige Touareg V8 TDI demonstrerer dog sit dynamiske potentiale, når den accelererer fra 0 til 100 km/t på kun 4,9 sekunder. Alligevel overholder den nye V8 TDI også de nye Euro 6d-TEMP emissionskrav.
Som standard er den udstyret med læderbeklædt interiør og luftaffjedring. Den nye Touareg topmodel introduceres til maj og koster fra 1.437.390 kroner.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned