Tyskland har forhøjet bøderne
Hvis du vil undgå at blive standset af det tyske færdselspoliti, bør du sætte dig ind i de skærpede trafikregler. Foto: Privat
Privat
Næste gang, du kører til Tyskland, skal du være opmærksom på en lang række nye regler, som vi ikke har herhjemme.
Vores sydlige naboland forhøjer i disse dage bødestraffen for hastighedsovertrædelser og andre færdselsforseelser.
FDM oplyser, at det især er inden for bygrænserne, at tyskerne skærper sanktionerne. Overskrider man i byer den tilladte hastighed med 21 km/t, lyder bøden på 80 euro, mens den ved 26 km/t for stærkt er på 100 euro.
Derudover får man i begge tilfælde en måneds kørselsforbud, hvilket også gælder for udenlandske bilister.
Det bliver desuden dyrere at forbryde sig mod parkeringsreglerne: Standsning eller parkering i anden række koster nu 55-70 euro. At smide bilen på cykelstien udløser en hilsen på 70 euro, og bøden for at køre i byer uden gyldigt miljøzonemærke stiger fra 80 til 100 euro.
FDM understreger, at det ikke kun er bøderne, der forhøjes.
En række nye regler indføres for at forbedre trafiksikkerheden, blandt andet skal bilister i bytrafik nu holde mindst halvanden meters afstand, når de overhaler cyklister. Uden for byerne er kravet to meter.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker