Relateret indhold
Dødt dyr blokerer spor
Tidligere blokerede et dødt dyr et spor på Sydmotorvejen mellem Lysmose og Våbensted på Lolland, fremgik det af Vejdirektoratets trafikkort, men det er klokken 10.40 fjernet igen.
Uheld tæt på Eskilstrup
Tirsdag morgen er der sket et uheld på Sydmotorvejen i nærheden af Eskilstrup.
Derfor er det ene spor lige nu blokeret.
Uheldsstedet er ikke sikret.
Det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside.
Opdatering klokken 08.50: Meldingen er nu fjernet fra Vejdirektoratets trafikkort.
Sol over Lolland og Falster
Det tegner til blive godt vejr på Lolland og Falster.
Selvom formiddagen vil være skyet på Lolland, byder eftermiddagen på sol op til op til 18 grader.
Også Falstringerne kan også se frem til sommerlige solstråler. Her når temperaturerne op på 16 grader.
Det fremgår af TV 2 Vejret.
Spor spærret på Sydmotorvejen
På Sydmotorvejen i østgående retning spærrer et havareret køretøj højre spor.
Uheldet er sket lige syd for Sakskøbing. Der er både redning, oprydning og vejhjælp på stedet.
Kraftig blæst på Storebæltsbroen
I dag er der kraftig blæst på Storebæltsbroen.
Derfor er der forbud mod at køre på broen med påhængskørerøjer, som vejer under 750 kilo.
Forbuddet forventes at blive ophævet i aften klokken 18.
Solrigt fredagsvejr først på dagen
Dagen lægger ud med en del sol først på dagen og temperaturer på mellem 12 og 16 grader.
I eftermiddag er der dog risiko for byger og torden.
Det fremgår af DMI's prognose.
Vejret på Kristi Himmelfartsdag
Kristi Himmelfartsdag byder på sol på op til 13-14 grader i løbet af eftermiddagen.
Der kommer dog også enkelte byger og svag til jævn vind omkring sydvest og frisk vind ved kysterne.
Sådan lyder prognosen fra DMI og TV 2 vejret.
Uheld spærrer spor på Sydmotorvejen
Et havareret køretøj på Sydmotorvejen efter afkørsel 49 Holeby spærrer i øjeblikket det højre spor i nordgående retning.
Vejhjælp er på stedet.
Uheld skaber kø på motorvej
For få minutter siden meldte Vejdirektoratet om et uheld på E20 fra Avedøre mod Køge mellem afkørsel 30, Solrød N og 31B, Køge N.
1. og 4. vognbane er spærret. Der er redning på stedet. Arbejdet forventes afsluttet i løbet af formiddagen.
Uheldet skaber kø og man skal forvente forlænget rejsetid på mellem 10-30 minutter. Køen forventes at aftage i løbet af formiddagen. Hold dig opdateret på Vejdirektoratets trafikkort.
Regn, regn, regn
Mandag byder på regn og masser af det. TV 2 Vejret varsler op til mellem 20 og 30 millimeter i løbet af dagen til Falster. Lolland får også vand fra oven, men ikke i samme mængder, hvis man skal sætte sin lid til prognoserne.
Udover paraply og gummistøvler er det en god ide med varmt tøj. Temperaturen kommer til at ligge mellem syv og ni grader.Sådan bliver fredagens vejr på Dølle
Det er vigtigt at huske solcremen, hvis du lægger vejen forbi Dølle fredag. Ifølge DMI bliver vejret strålende.
I skrivende stund viser termometerne i Døllefjelde 15 grader - men de bliver ved med at stige.
Ifølge DMI vil temperaturen først på eftermiddagen nå helt op på 19 grader. Kombineret med en stort set skyfri himmel og en svag til let vind bliver fredagen helt sommerlig på Danmarks næststørste kræmmermarked.
Der er ikke en eneste dråbe regn i sigte.
Markedet åbner fredag klokken 10.
Cyklist på motorvejen
Ifølge Vejdirektoratet er der i øjeblikket en cyklist, der cykler i nødsporet på Sydmotorvejen. Det fremgår af direktoratets trafikkort.
Nærmere bestemt skulle cyklisten være mellem Våbensted og Maribo i det sydgående spor.
Tog ramt af forsinkelser
Flere tog til og fra Nykøbing er onsdag morgen ramt af forsinkelser.
Toget fra København, der efter planen skulle ankomme i Nykøbing klokken 7.29, er forsinket med op mod 22 minutter. Det fremgår af Rejseplanen.
Det betyder, at toget, der skulle afgå fra Nykøbing mod København H klokken 7.38, allerede står til at være forsinket med mindst 15 minutter. Det er nemlig de samme togsæt, der er forsinkede på sin vej til Nykøbing, der skal bruges på afgangen mod København.
Forsinkelserne skyldes en fejl på et sporskifte ved Orehoved på det nordlige Falster.
Starter mandag: Ændringer i bustrafikken
Tager du bussen til og fra området ved Guldborgsundcentret, er det en god idé at læse videre. Fra mandag træder en midlertidig ændring nemlig i kraft.
Det gælder for linjerne 730 mod Holeby og 799 mod Døllefjelde, som i en periode ikke kan benytte busstoppestedet på Brovejen, der ligger tættest på Føtex.
Fra klokken 5 i morges og helt frem til 22. maj klokken 16 er det ikke muligt at benytte stoppestedet, oplyser Movia.
I stedet henvises folk til stoppestedet længere oppe ad Brovejen ved Eggertsvej nær Biltema.
Ændringen skyldes vejarbejde.
Vind af kulingstyrke
Weekenden er skudt i gang, og lørdag byder på en blæsende affære.
DMI varsler nemlig vindstød af kulingstyrke på Lolland-Falster. Derfor advarer Vejdirektoratet lige nu om kraftig blæst på Farøbroerne.
Har man planer om at køre over Storebælt, skal man ligeledes være opmærksom på dagens kraftige blæst. Her forbydes kørsel med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Ifølge Storebælt.dk forventes forbuddet først at blive ophævet i aften klokken 20.
Spor spærret på Sydmotorvejen
20.30 er sporet ryddet igen og vejen er igen farbar.
Opdateret 20.05. Vejhjælp er på stedet.
Her til aften er et spor spærret på E47 Sydmotorvejen fra Sakskøbing mod Farø mellem frakørsel 43 Nørre Alslev og Farøbroerne (Falster-Farø).
Det skyldes et havareret køretøj. Vejhjælp er tilkaldt.
Broen er genåbnet
Storstrømsbroen er genåbnet. Den var kortvarigt afspærret på grund af politiets arbejde.
Trafikken kan derfor afvikles som normalt.
Ved du noget?
Folketidende har kontaktet Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi, men det er ikke muligt at komme igennem.
Sidder du i det tog, der efter sigende holder stille på eller ved broen? Skriv til os på nyhedsdesk@folketidende.dk
DSB: Vi kommer til at vende nogle tog
Politiindsatsen på Storstrømsbroen gør, at togene også holder stille. Ifølge DSBs pressevagt "kommer vi til at vende nogle tog på grund af politiets arbejde". Derudover kan DSB ikke oplyse mere på nuværende tidspunkt.