To køretøjer er kørt sammen i tunnellen

Esben Cronbach-Christensen
vejrogtrafik

To køretøjer er kørt sammen inde i Guldborgsundtunnellen, og det skaber i øjeblikket store trafikale udfordringer på Sydmotorvejen.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Morten Nielsen.

Politiet er fremme på stedet, hvor det er i færd med at bjærge køretøjerne med en ladvogn.

Der er endnu ingen status på, hvornår uheldsstedet er ryddet og vejen kan genåbne, og Morten Nielsen opfordrer derfor bilister til at væbne sig med tålmodighed, mens "de dygtige folk på stedet" arbejder på at genåbne den kritiske forbindelse.

Politiet har endnu ingen oplysninger om førernes tilstand.