Biler kørt sammen på Sydmotorvejen

Signe Nielsen
vejrogtrafik

Søndag formiddag er to biler kørt sammen på Sydmotorvejen ved Maribo i retning fra Rødbyhavn mod Sakskøbing. Det skriver TV 2 Øst.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, at det ene spor derfor er blokeret.

Politiets vagtchef oplyser til TV 2 Øst, at der udelukkende er tale om materiel skade.