Blå blink

Foto: Presse-fotos.dk

Ældre mand omkommet efter drukneulykke

Politi og redningsmandskab blev tidligt mandag eftermiddag kaldt ud til en melding om en drukneulykke i Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret

En ældre mand er tidligt mandag eftermiddag omkommet efter en drukneulykke i havnebassinet ved Vestre Kaj i Nakskov Havn. 

Der er tale om en 73-årig mand fra lokalområdet, og de pårørende er underrettet, oplyser politiets vagtchef.

Der blev slået alarm til 112 klokken 12.45. 

Brandvæsnet blev også tilkaldt, men man nåede ikke at komme i aktion, for nogle tilstedeværende på havnen havde sammen med politiet handlet hurtigt og fået manden op, inden brandvæsnets både nåede at komme i vandet, oplyser indsatsleder Nikolai Hjorth fra Lolland-Falster Brandvæsen.

Men mandens liv stod desværre ikke til at redde. De nærmere omstændigheder omkring ulykken er endnu ikke klarlagt.