Udlevér aldrig koder eller følsomme personoplysninger over telefonen
Læg på hvis du har mistanke om svindel – og du behøver ikke at være høflig
Er du i tvivl, så søg selv bankens eller myndighedens telefonnummer frem via internettet og foretag et kontrolopkald
Er du kommet til at udlevere dine oplysninger så ring straks til banken og få din konto spærret samt ring til politiet på tlf. 1-1-4.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt tirsdag eftermiddag en 37-årig mand fra københavnsområdet, som mistænkes for at have forsøgt at snyde et ældre par i Søllested på Lolland.
Manden opsøgte parret på deres adresse og sagde, at han var fra banken. Det ældre par blev mistænksomme og ringede til bankensom straks alarmerede politiet. Kort efter ankom en patrulje til adressen, hvor den 37-årige blev anholdt og sigtet for bedrageri.
Politiets efterforskning peger på, at manden kan sættes i forbindelse med flere lignende bedragerier mod ældre borgere tidligere på ugen i Stege, Næstved og Søllested.
I sagerne er de forurettede blevet ringet op af personer, der udgiver sig for at være fra banken. Herefter er et falsk “bankbud” mødt op på deres adresser, hvor nogle af de ældre borgere har udleveret hævekort, kontanter og smykker.
Den 37-årige mand fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster onsdag klokken 11.30. Anklagemyndigheden vil i den forbindelse begære dørlukning.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker