Blå blink

Mandag aften kørte bilerne sammen i lyskrydset ved banegården og McDonald's i Nykøbing. Foto: Jan Schmidt - XDmedia
Mandag aften kørte bilerne sammen i lyskrydset ved banegården og McDonald's i Nykøbing. Foto: Jan Schmidt - XDmedia

Biler bragede sammen i stort lyskryds

Det er fortsat uklart, hvad der gik galt, da to biler mandag kørte sammen i krydset ved banegården og McDonald's i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag aften kørte to biler sammen i det store lyskryds ved banegården og McDonald's i Nykøbing.

Politiet fik anmeldelse om trafikuheldet klokken 21.33.

Palle Hansen, kommunikationsmedarbejder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, fortæller, at førerne af bilerne var en 18-årig mand og en 64-årig mand - begge fra lokalområdet.

- Den 18-årige kommer kørende ad Brovejen mod nord og skal dreje til venstre i krydset. Den 64-årige kommer fra Engboulevarden og kører lige over i krydset mod Vesterskovvej. Den ene af dem overser åbenbart farven på lyskurven, og så støder de sammen, siger han.

Ambulancer blev kaldt til stedet for en sikkerheds skyld, men der er ikke sket personskade, fortæller Palle Hansen og tilføjer, at ingen af mændene endnu er sigtet i sagen.

- Det skal man lige have fastlagt ud fra, hvad de hver især forklarer. Om det så fører frem til en sigtelse, vil tiden vise, siger han.

Det er langt fra første gang, der sker uheld i krydset. Sidste år i august skete der et voldsomt uheld, og her forklarede begge parter, at de var kørt over for gult.

Det kan du læse mere om her: