Blå blink
Silvan Grillen må holde lukket efter branden. Foto: Jakob Poulsen
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
Kendt grillbar i Nykøbing ramt af brand tirsdag middag.
En af Nykøbings kendte grillbarer, Silvan Grillen, der, som navnet antyder, ligger lige ved siden af Silvan-byggemarkedet på Holger Brodthagensvej, blev tirsdag middag ramt af en brand.
Ifølge indsatsleder Bo Andersen fra Lolland-Falster Brandvæsen gik der ild i noget friture, og ilden spredte sig til ventilationsanlægget og skabte kraftig røgudvikling.
Ifølge indsatslederen er grillbaren ikke brændt ned.
- Men der går nok noget tid, før der kan serveres mad der igen, siger Bo Andersen.
Brandfolkene fik hjælp af flere mennesker, der befandt sig i området.
Ifølge indsatslederen pådrog en enkelt person sig lette brandskader, men derudover var der ikke nogen, der kom fysisk til skade.
Der blev slået alarm kort efter klokken 12, og branden var slukket igen efter cirka tre kvarter.
Tirsdag eftermiddag skriver Silvan Grillen i et opslag på Facebook, at man må lukke grillen indtil videre.
- Der er ingen der er kommet til skade. Vi er alle okay. Vi håber selvfølgelig på, vi kan åbne hurtigt igen. Men der er en del der skal laves, lyder det blandt andet i opslaget.
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker