Dagens vejr på øerne

Arkivfoto: Anders Knudsen

Brandvæsenet om det "meget farlige vejr": Det skal du gøre

DMI varsler om "meget farligt vejr". Brandvæsenets chefvagt mener, at du bør forberede dig. Men hvordan?

Offentliggjort Sidst opdateret

DMI har opjusteret varslingen til, at der er tale om meget farligt vejr. Over 80 millimeter regn forventer meteorologerne, der vil falde mellem mandag klokken 16 og tirsdag klokken 21.

Hos Lolland-Falster Brandvæsen følger man også udviklingen tæt, og chefvagt Morten Andersen understreger, at borgerne skal tage deres forholdsregler. 

For selvom det kan være nemt at sige, at det alligevel aldrig bliver så slemt, som meteorologerne siger, kan det være. Og hvis det sker, er det vigtigt at have forberedt sig, fortæller chefvagten.

- Hvis vandet kommer til at stå højt, så er man klar, og så vil man tænke, ”Gudske tak og lov for, at jeg gjorde noget.”

Gør dig klar

Ifølge vagtchefen er der flere tiltag, man med fordel kan tænke i. Det er blandt andet at sørge for, at tagrenderne er rensede, sørge for at have sandsække klar, hvis man bor et lavtliggende sted, og få dækket til, hvis det er nødvendigt.

Da Folketidende taler med chefvagten mandag 10.43, har brandvæsenet ikke fået en særskilt varsling fra DMI. Derfor følger brandfolkene også udviklingen. 

- Vi må jo konstatere, at vi desværre ikke er herre over naturen, selvom vi havde rigtig meget lyst til at være det som brandvæsen.

Chefvagten understreger også, at det er vigtigt, at borgerne holder sig underrettede om vejrudviklingen og gør sig klart, hvor man kan hente sandsække i sin kommune.

Følg Folketidendes livedækning af her.