LIGE NU

Aalholm Slot flager på halv. Privatfoto

Derfor var flaget på halv på Aalholm Slot

Flere borgere i Nysted har undret sig: Hvorfor flagede Aalholm Slot på halv? Folketidende har spurgt direktøren.

Offentliggjort

Det er muligvis den mest iøjnefaldende flagstang i Nysted-området, og torsdag vækker flagstangen på Aalholm Slot ekstra meget opmærksomhed.

Et Dannebrog er nemlig hejst halvvejs op, og det har sat gang i snakken på havnen i Nysted.

- Jeg har ordnet båd på havnen i formiddags, og mange taler om det, fortæller en af Folketidendes læsere, som håber, at avisen kan skaffe en forklaring.

Og sådan en er Alexander Korsgaard Bruun klar med. Han er nemlig direktør for slottet.

- Vi har ingen nære dødsfald, skynder han sig at berolige.

Forklaringen er en anden:

- Det er fordi, der er en sød mand, som har en lokal tilknytning og har lejet slottet for at holde gravøl, fortæller han.

Aalholm Slot flager på halv. Privatfoto

Drop media element here ...