Blå blink
Arkivfoto: Lolland-Falster Brandvæsen
Lolland-Falster Brandvæsen
Drama i Horslunde: Nabo tilset i ambulance efter kraftig buskbrand
Ejer, politi og nabo måtte opgive at få bugt med flammerne, da en ukrudtsbrænder torsdag forårsagede en kraftig brand i en thujahæk.
En brændende thujahæk gav anledning til en del dramatik torsdag sidst på eftermiddagen.
Lolland-Falster Brandvæsen blev kaldt ud til Horslunde kort efter klokken 17. En ukrudtsbrænder havde været i spil, og så var der gået ild i hækken.
- Ejer havde selv forsøgt at slå det ned med haveslangen. Efterfølgende var politiet kommet frem og havde forsøgt sig med en pulverslukker. De havde dæmpet ilden lidt, men det blussede kraftigt op, inden jeg ankom, fortæller indsatsleder Anders Wede Andersen.
Nabo måtte tilses
Han fortæller videre, at der var fare for spredning til omkringliggende bygninger, men at brandvæsenet hurtigt fik bugt med flammerne.
- Vi indsatte to røgdykkerhold, som angreb den fra begge sider med
masser af vand, siger han og fortæller, at han også måtte tilkalde en ambulance.
- Der var en nabo, som i slukningsforsøget havde fået en del røg, og derfor rekvirerede jeg en ambulance for en sikkerheds skyld. Han blev ikke taget med, siger Anders Wede Andersen.
Det er langt fra første gang, en ukrudtsbrænder har forårsaget en brand. Derfor kommer indsatslederen med en løftet pegefinger.
- Tænk jer nu om. Hav rigeligt med vand til stede, hav haveslange klar og vær opmærksom på, der stadig er tørt. Og så er det generelt bare en dårlig idé at anvende en ukrudtsbrænder ved sådan en thujahæk. De er letantændelige, siger han og fortæller, at ejerne af hækken tog situationen med oprejst pande.
- Som de selv
sagde - nu skal den ikke klippes i år, siger indsatslederen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker