Du kan også blive headhuntet

Rekruttering af medarbejdere, der ikke selv er jobaktive, kan ske via en headhunter eller gennem et eksternt rekrutteringsfirma.

Begrebet headhunting bliver ofte brugt i flæng, også når der ikke reelt er tale om headhunting, men mere om almindelig rekruttering.

Professionelle headhuntere adskiller sig ved at have en styret og gennemprøvet proces, hvor markedet for den konkrete stilling afdækkes systematisk, før relevante kandidater kontaktes direkte og målrettet. Flere og flere virksomheder har også fået talent acquisition-afdelinger. Det er interne rekrutteringsfunktioner, som arbejder mere strategisk og opsøgende end traditionel HR-rekruttering.

Du behøver ikke være leder for at blive kontaktet. Det afgørende er, om du har kompetencer, som virksomhederne har svært ved at finde. Der kan være mangel på it-specialister, økonomer, projektledere, ingeniører, sælgere, sygeplejersker, pædagoger, socialfaglige profiler, administrative nøglepersoner eller medarbejdere med en særlig kombination af erfaring, faglighed og personlige styrker. For eksempel har nogle rekrutteringsbureauer specialiseret sig i at finde arbejdskraft til sundhedssektoren.

Du kan selv hjælpe

Hvis du gerne vil findes, skal dine kompetencer kunne forstås af andre end dig selv. Det lyder banalt, men mange profiler er næsten usynlige for de rekrutteringsansvarlige, der skal finde frem til ikke-jobsøgende kandidater.

Du kan hjælpe dem, der leder. I stedet for kun at angive din titel skal du også skrive, hvad du er specialiseret i, og hvordan du skaber værdi.

Der er stor forskel på at skrive: ”Jeg arbejder som pædagog i en daginstitution”. Og på ”jeg arbejder med stærke børnefællesskaber og inkluderende pædagogiske miljøer med særlig erfaring i børn med motoriske udfordringer”.

Headhuntere og andre, der leder efter kandidater, bruger især LinkedIn, så sørg for at have en opdateret profil dér. Du kan også med fordel gøre dig synlig i de faglige miljøer, hvor du vil opdages. Du kan for eksempel deltage i konferencer, være aktiv i en faglig forening, dele erfaringer fra projekter eller holde oplæg.

Lad dig ikke forblænde

Hvad gør du så, hvis du får en henvendelse om et job? Du skal både være tilgængelig og kritisk. Spørg ind til rollen, organisationen, processen og fortroligheden. En seriøs rekrutteringsekspert kan forklare, hvorfor lige du er blevet kontaktet, hvad processen går ud på, og hvordan dine oplysninger behandles.

Del aldrig personlige oplysninger ukritisk, og pas også på med at dele informationer om din nuværende virksomhed. Overvej altid, om rollen matcher dine værdier, din hverdag og din faglige retning. Lad dig ikke forblænde af, at nogen har ringet til dig eller af løfter om en god titel eller høj løn.

Du kan for eksempel svare: ”Tak for din henvendelse. Jeg søger ikke aktivt, men jeg lytter gerne, hvis der er et stærkt match. Kan du fortælle lidt mere om opgaven, organisationen og hvorfor du vurderer, at min profil er relevant?” Det holder døren åben uden at gøre dig til aktiv jobsøger.

Er ikke forræderi

Mange medarbejdere holder sig tilbage fra at være synlige, fordi de ikke vil virke illoyale over for deres nuværende arbejdsplads.

Men faglig synlighed er ikke forræderi. Det er ikke illoyalt at beskrive sine kompetencer. Og det er heller ikke illoyalt at tage en fortrolig samtale, hvis nogen kontakter dig professionelt.

Du kan sagtens være engageret i dit nuværende arbejde og samtidig være åben for, at din faglighed kan være relevant andre steder. Det er netop sådan, mange passive kandidater bliver kontaktet: ikke fordi de leder efter et nyt job, men fordi de er gode til det job, de allerede har.