Praktiserende læge i Nysted og Sakskøbing, Christina Svanholm. Foto: Stine SchouFoto: Stine Schou
For at få flere læger og andre sundhedsansatte til at søge stillinger på blandt andet Lolland og Falster tilbyder Region Sjælland nu bustransport til praktiserende læger og sygehusansatte.
Nu får Christina Svanholm sin bus – og det gør endnu flere læger og sundhedsansatte.
For at få flere læger og andre sundhedsansatte til at søge stillinger på blandt andet Lolland og Falster tilbyder Region Sjælland nu bustransport til praktiserende læger og sygehusansatte.
Det glæder praktiserende læge Christina Svanholm, der i årevis har kæmpet for at få Region Sjælland til at indse, at busser, der kan fungere som et rullende kontor, kan bruges til at tiltrække læger.
Ny busordning tiltrækker læger til Lolland-Falster
Region Sjælland tilbyder nu bustransport til læger og sundhedsansatte for at tiltrække flere til bl.a. Lolland og Falster.
Det glæder Christina Svanholm, der længe har kæmpet for denne løsning ikke blot til sig selv, men også til andre.
En af de nye busruter, der fungerer som rullende kontorer, starter fra Flintholm Station og kører til Nysted, Sakskøbing og Maribo.
- Det er helt sikkert et instrument, der virker. Med nyheden om, at busordningen nu er på plads, har jeg allerede fået de første opkald fra læger, der er interesserede, fortæller Christina Svanholm.
- Det har været mange års kamp
Annonce
I forbindelse med at Christina Svanholm overtog Sakskøbing Lægehus ved årsskiftet, ønskede hun at udvide den busordning, hun siden 2018 har haft til Nysted Lægehus, men hun fik nej til at udvide ordningen og har siden selv betalt for den del, der transporterer læger til Sakskøbing.
- Det har været års kamp, og det kunne i virkeligheden have været noget, de havde gjort for mange år siden. Det er oplagt at fejre, at regionen har set lyset, siger Christina Svanholm.
-Det er vigtigt, at man nu får en ordning, der kan hjælpe mange fremfor kun ét enkelt lægehus.
De tre nye busruter kommer til at køre fra København til henholdsvis Odsherred, Kalundborg og Lolland. Alle busser er indrettet med borde, strøm og internet, så det er muligt at arbejde under transporten.
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre alle vores borgere et ordentligt sundhedstilbud. I dag er der færrest læger i de områder af regionen, hvor behovet er allerstørst. Det går simpelthen ikke, og derfor gør vi det nu endnu mere attraktivt ved at tilbyde lægerne transport til og fra arbejde, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S).
Rullende kontorer er et stort skridt
Her til morgen kommer den første af de nye, planlagte ruter af sted fra Flintholm Station på Frederiksberg til Nysted, Sakskøbing og Maribo.
For John Hansen (S), der er medlem af regionsrådet og Det Nære Sundhedsudvalg, er de rullende kontorer et stort skridt.
- Jeg ser det i en stor kontekst. Vi skal til at udmønte nogle af de lægekapaciteter, vi er blevet tildelt. Når det nu er muligt at køre med i bussen, og man kan arbejde dér, så gør man det attraktivt og nu bruger vi for alvor busserne som rekrutteringsmiddel, siger han og uddyber:
- Det er vigtigt, at man nu får en ordning, der kan hjælpe mange fremfor kun ét enkelt lægehus. Det giver mening i forhold til de ekstra stillinger, der skal slås op, siger han.
Lægebus-sagen kort
Bølgerne er gået højt i diskussionen om den bustransportordning, som Christina Svanholm har haft, siden hun i 2018 overtog Nysted Lægehus.
I forbindelse med, at Christina Svanholm overtog Sakskøbing Lægehus ved årsskiftet, ønskede hun at udvide ordningen, men hun fik nej til at udvide ordningen og har siden selv betalt for den del, der transporterer læger til Sakskøbing.
I august var der borgermøde i Nysted om sagen, hvor de fremmødte gav udtryk for deres utilfredshed og blev bakket op af flere politikere, bl.a. folketingsmedlem Susie Jessen (DD), der efterfølgende stillede spørgsmål til sundhedsministeren om sagen.
Regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S) gik også ind i sagen og bad sin administration om ikke blot at se på Christina Svanholms sag, men på pendlerbusordninger som et rekrutteringsværktøj til at gøre det mere attraktivt at arbejde i lægedækningstruede områder.
Kort tid efter forlod direktøren for Det Nære Sundhedsvæsen sit job efter gensidig aftale.
I september slog sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V) fast, at der er lovhjemmel til at give praktiserende læge Christina Svanholm en ny pendlerbus.
Region Sjælland åbner nu faste busruter til praktiserende læger. Den første kører i dag den 29. oktober mellem København og Maribo. Undervejs stopper den i Nysted og Sakskøbing og sætter de læger af, der arbejder i Nysted og Sakskøbing Lægehus.
Bliver tilpasset efter behov
Annonce
De to øvrige busruter til Kalundborg og Nykøbing Sjælland kommer efter planen til at køre fra Lyngby. Ruterne vil løbende blive tilpasset efter behov.
Udover de nye ruter kører personalebussen til sygehuset i Nykøbing Falster fortsat, men som noget helt nyt tilbydes praktiserende læger og alle ansatte på sygehuset nu også en plads om bord.