Indland

Den kommende periode er der ingen aften- og nattog.

Erstatter alle aften- og nattog med busser i flere dage

Det gælder strækningen mellem Nykøbing og Ringsted.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis du skal med aften- eller nattog den kommende tid, skal du finde plads i en togbus i stedet.

Sådan lyder meldingen fra DSB.

Ændringerne er allerede trådt i kraft, og frem tirsdag den 25. august er alle tog om aftenen og natten mellem Nykøbing og Ringsted erstattet af togbusser.

Enkelte Togbusser fortsætter fra Ringsted mod Køge Nord, samt mod København H via Roskilde.

På turen fra Nykøbing stopper togbusserne i Eskilstrup, Nørre Alslev, Vordingborg, Lundby, Næstved og Glumsø på vej til Ringsted.

På enkelte afgange fra søndag den 23. august til tirsdag den 25. august køres der om aftenen og natten med togbus hele vejen fra Nykøbing til København H. 

Ændringerne skyldes sporarbejde, oplyser DSB.