Blå blink

Arkivfoto: Claus Hansen

Familie måtte flygte: Politiet melder ud om brand

Politiet forventer at lave brandtekniske undersøgelser i løbet af nogle dage.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag aften måtte to voksne og et barn flygte ud af et hus på Nykøbingvej i Sakskøbing, da der udbrød brand.

Dermed kom ingen mennesker fysisk til skade, men der skete store materielle skader.  Blandt andet er hele førstesalen i to-planshuset mere eller mindre udbrændt. 

Dagen derpå fortæller politikommissær Bo von Würden fra politiet i Nykøbing, at den foreløbige antagelse er, at branden opstod som følge af en fejl i en elinstallation.

Årsagen skal dog undersøges nærmere af brandteknikere. Der vil ske engang i løbet af de kommende dage.