Trafik
Arkivfoto: Anders Knudsen
Fem aftener med togbusser
Passagerer på Lollandsbanen skal være forberedt på en periode uden tog flere aftener i træk i juli.
Fem aftener i træk i løbet af den kommende tid vil det ikke være muligt at tage Lollandsbanens tog mellem Nakskov og Nykøbing - og omvendt.
I stedet indsættes der togbusser på strækningen. Det oplyser Lokaltog på selskabets hjemmeside.
Det drejer sig om perioden fra næste søndag, 13. juli, til og med torsdag 17. juli. Årsagen er, at der skal laves en påkrævet slutjustering af tidligere udførte infrastrukturarbejder på strækningen, og derfor kan der ikke køre tog imens.
Den første togbus afgår fra Nakskov klokken 19.51, og den første togbus kører fra Nykøbing klokken 21.42. Togbusserne betjener alle stationer undervejs med undtagelse af Avnede.
Togbusserne kører en gang i timen med afgang på minuttal 51 fra Nakskov og minuttal 42 fra Nykøbing. Sidste afgang fra Nakskov er klokken 22.51 og fra Nykøbing klokken 00.42.
Togene kører som normalt i dagtimerne - det er altså kun i aftentimerne, at man skal være forberedt på en bustur. Passagerer skal også være forberedt på, at togbusserne ikke kan medtage el-kørestol eller el-crosser.
Du kan læse mere om ændringerne på Lokaltogs hjemmeside. KLIK HER.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker