BREAKING NEWS

Her fornemmer man tydeligt tunnelrenden, hvor elementerne skal placeres. Foto: Femern A/S

Femern-entreprenør kræver 14,5 milliarder

Offentliggjort Sidst opdateret

Under overfladen på Femern Bælt er der opstået en kæmpe konflikt om penge og ansvar. Entreprenørkonsortiet bag tunnelbyggeriet, Femern Link Contractors (FLC), kræver nu 1,95 milliarder euro (14,5 milliarder kroner) af bygherren, Femern A/S. Kravet fremgår af entreprenørens interne statusrapport, som FemernBusiness er i besiddelse af. Dermed kan den faste forbindelse til Tyskland ende med at blive væsentlig dyrere end planlagt.

En statusrapport er entreprenørens månedlige rapport til bygherren, hvor der redegøres for fremdrift, udfordringer og økonomi i projektet. Her fremgår det, at kravet knytter sig til arbejdet til søs, hvor entreprenøren mener, at de har haft forsinket adgang til tunnelrenden. Og uenigheden handler om de betingelser og restriktioner, der gælder for arbejdet på bæltet mellem Danmark og Tyskland.

Kravet er fremsat i forbindelse med den såkaldte Instructed Variation (VO-058), som blev sendt til bygherren 22. april 2024. Entreprenøren opgør kravet til 1,95 milliarder euro og vurderer, at forsinkelsen i arbejdet udgør 20 måneder. Kravet bygger på et længerevarende forløb, hvor parterne har været uenige om adgangsforholdene til tunnelrenden.

14,5 milliarder kroner vil være en markant ekstraregning oveni projektets samlede anlægsbudget, der er på 55,1 milliarder kroner i 2015-priser - hvilket svarer til omkring 67 milliarder kroner.

Kasper Roug, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og valgt på Lolland, følger byggeriet tæt. Han efterlyser åbenhed.

– Det er vigtigt med åbenhed. Især hvis det viser sig, forbindelsen bliver meget dyrere end budgetteret. Vi bruger mange penge på blandt andet forsvar i disse år, og vi har ikke brug for ekstra milliardregninger, siger han.

Læs hele historien: