BREAKING NEWS
Femern-forsinkelse: Sund & Bælt erkender udfordringer
Bygherren erkender, at målet om åbning i 2029 er vanskeligt at nå. Foto: Femern A/S
FemernBusiness har de seneste uger beskrevet, hvordan interne rapporter peger på forsinkelser i Femern-projektet. Rapporterne viste, at tunnelrenden ikke kunne godkendes, at tempoet i sænkningsarbejdet ikke kunne følge planen, og at det specialbyggede fartøj Ivy var forsinket.
Nu bekræfter Sund & Bælt billedet i en pressemeddelelse. Bygherren erkender, at målet om åbning i 2029 er vanskeligt at nå, og peger på de samme tre udfordringer, som interne papirer tidligere har afdækket: Ivy, tunnelrenden og skærpede myndighedskrav.
Den uheldige treenighed af udfordringer får den oprindelige tidsplan til at smuldre.
Ivy-fartøjerne udenfor Rødbyhavn er endnu ikke godkendt af Søfartsstyrelsen, tunnelrenden er blevet underkendt af entreprenøren og støjkrav stopper tempoet.
Fra Sund & Bælt lyder forklaringen på udfordringerne med at holde tidsplanen:
– Femern Bælt-forbindelsen er verdens længste sænketunnel. Det er et megaprojekt, og med det følger uundgåeligt udfordringer og uforudsigelige hændelser.
Læs videre på FemernBusiness.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde